FERIE I DANMARK – BAKKEN

|reklame| Bakken

I år bliver det kun en mini ferie for vores vedkommende, og turen gik selvfølgelig til hovedstaden. En ting vi altid skal når vi besøger København, er at vi skal på Bakken.

Der er så fint på Bakken

..og det er der bare! Da jeg blev spurgt om vi ville på Bakken var der ingen tvivl! Selvfølgelig! Jeg syntes der er så hyggeligt, og der er aktiviteter for store og små, så publikummet er bredt.
Hvis du ikke har været på Bakken før, burde du gøre dig selv den tjeneste. Bakken ligger midt i dyrehaven, som er en smuk og frodig skov, hvor lyden af hestesko klikker i det fjerne, der kører nemlig hestevogne rundt, som man kan få et lift af hvis man fx kommer med tog og ikke gider gå eller hvis man måske bare gerne vil prøve at køre hestevogn.

Forlystelser til alle

okay, jeg må indrømme, jeg troede ikke der var så meget for Witus at prøve, men jeg blev positivt overrasket! Han er 2 år og 90 cm høj, så ikke en stor dreng, men han måtte heldigvis gerne prøve en masse, nogle gange skulle han dog være i følgeskab med en voksen (og det var mor her nok også mest tryg ved. Specielt frøen var han helt vild med, og fik da også prøvet den hele to gange. Linket er en oversigt over de forlystelser der er i parken https://www.bakken.dk/forlystelser/?utm_source=Momster&utm_medium=blog&utm_campaign=Momster_2020

Witus og far i hans ynglings forlystelse FRØEN

Der ska mad til

Mad kommer du ikke til at mangle på Bakken der er flere end 26 spisesteder, alt fra burger til mormor mad. Vi spiste på Bøgely som er en mellemting mellem traditionel mad og moderne cafe klassikere, lækker mad, lige hvad vi trængte til, til frokost. Nu er Bakke jo en åben park, og du kan gå frit ind og ud til Dyrehaven, så hvis du gerne vil have din egen mad med, er det muligt at nyde den i dyrehavens smukke omgivelser.

Jeg fik den lækreste club sandwich på Bøgely

Så kom det svære spørgsmål så også, hvad skal vi have til “dessert” der er bare så meget at vælge imellem, candyfloss, kandiseret æbler, is, slikkepind osv. men valgte endte på churros! Note til os selv! Køb KUN en portion næste gang! Hold nu op en portion, men for pokker man må jo ikke klage, vel. Og de smagte HIMMELSK!

mor og søn i krig med en ordentlig portion churros

Pjerrot og corona

Pjerrot var corona ramt, eller hans forestilling var. Og det var lidt synd for ham, for han gjorde det godt! Corona har resulteret i at kun 20 personer må sidde på bænkene til forestillingen, resten måtte stå ude for an. Vi kunne fint se, men alligevel syntes jeg det er lidt synd for vores elskede Pjerrot, for det må bare ikke være det samme. Men han var der, vi så ham, vi grinte og vi klappede.

Dagen har været helt fantastisk, og vi har alle hygget os! Bakken er bare noget særligt, og vi vil altid vende tilbage! Lur mig om en lille fyr ikke skal forbi og prøve en tur med Frøen næste år, hans mund står ihvertfald ikke stille omkring den – og det tyder jeg til at hans tur også har været fantastisk!

de her armbånd er altså lidt fede #mitbakken

En kæmpe anbefaling fra os, hvis i ikke ved hvad jeres ferie i Danmark skal indeholde.

/Michelle

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen